|
Adfærd:
1. Den normale temperatur i et hus bør ligge
på mellem 19 og 21 grader. Ved at sætte
rumtemperaturen ned med en enkelt grad, sparer du omkring
5 procent på varmeregningen. Det kan blive til
mange tusinde kroner om året.
2. Det er godt at lufte ud i huset ofte,
men med hensyn til varmeregningen, er det bedre at lufte
ud kort, men intenst. På den måde når
huset ikke at blive gennemkoldt, så opvarmningen
skal begynde helt forfra.
3. Det er dyrt at varme vand. Udskift
brusehovedet med en sparebruser. Det kan spare op til
50% på det varme vand.
 |
Hjemmets varmeinstallationer er
ikke nødvendigs længere de mest effektive.
Det kan betale sig at kigge dem efter og måske
udskifte for at spare mange penge i det lange løb |
Bygning:
1. Varmen stiger til vejrs og kan derfor nemt forsvinde
op igennem loftet. Derfor er det vigtigt, at loftet
er grundigt isoleret. Ofte er loft-isoleringen mangelfuld
og kan relativt nemt forøges med stor effekt
på varmeregningen.
2. Hvis du har hulmur, der ikke er isoleret,
kan det ofte betale sig at isolere dette hulrum.
3. Vinduerne er et af de mest oplagt steder
at sætte ind. I gamle ejendomme er vinduerne ofte
så dårlige, at man kan se et stearinlys
blafre, når det står i vindueskarmen, fordi
blæsten trænger ind. Det er dog vigtigt
at huske, at gamle vinduer ikke nødvendigvis
er dårlige, fordi de er gamle. De trænger
måske bare til at slibes og males. Har du derimod
udtjente termoruder, kan det betale sig at udskifte
med nye energiruder, hvor isoleringseffekten kan være
op mod fire gange bedre.
4. Endelig kan det betale sig at kigge
en ekstra gang på fyret. Efter 10-15 år
falder fyrets effektivitet, og man bør overveje
at skifte til et moderne fyr.
|